Konkrete eksempler

Til illustration af udbyttet refereres her nogle dagligdags hændelser, således som de er blevet meddelt af eleverne:

De seneste evalueringer af kurset er fra juni 2017. Se Helles beretning og Jans beretning.

Elektro Hyper Sensitivitet (EHS) er en stress-tilstand forårsaget af elektromagnetisk stråling. Energiharmonisering kan ikke fjerne strålingen, og ej heller eventuelle fysiske skader, men den kan fjerne stressen. Oplevelsesmæssigt betyder det ret meget, f.eks. at man igen kan tåle at færdes hvor der er stor strålebelastning. Man tåler arbejdsopgaver, der var blevet for belastende, f.eks. igen at arbejde med sin PC. Se her en konkret registrering af, hvilke symptomer Søren og Flemming oplevede en bedring af. Se Flemmings beskrivelse og Sørens beskrivelse af harmoniseringsforløbet.

En kvinde blev overfuset af viceværten pga. hendes hunds forseelser. Så satte hun sig hen og harmoniserede de gensidige energier til viceværten. Et kvarter efter telefonerede han og gav en undskyldning.

En mand led af angst for at falde ned, også når der ikke var noget at falde fra. I en terapi huskede han at have været pilot under en krig, hvor hans flyver var blevet skudt ned. Efter grundig harmonisering af energierne, bl.a. i forhold til modparten, der skød ham ned, var fobien væk og har ikke vist sig siden.

En ældre kvinde kunne for nogle år siden i månedsvis ikke komme af med en hoste, og en lungebetændelse blussede jævnligt op igen. Analyse i terapi førte til opdagelse af en erindring om et dødsfald, hvor hun blev kvalt af difteritisinfektion, og et andet dødsfald, hvor hun døde af tuberkulose. Hun harmoniserede grundigt energierne i forbindelse med disse erindringer, og siden har hun kun været lidt generet af hoste og ikke haft lungebetændelser.

En mand fik en eftermiddag kraftige influenzasymptomer, men syntes ikke, at symptomerne var helt typiske. Han analyserede energierne bag, og fandt, at de stammede fra en netop afdød mand, der havde haft betydelige smerter op til dødsfaldet. Efter telepatisk at have guidet den afdøde til at harmonisere smerterne, forsvandt denne – formentlig op til "Paradiset", og influenzaen forsvandt ligeledes.

En kvinde slap af med sin trang til at spise for mange søde sager, da hun harmoniserede energier i forhold til sin fader. Faderen havde samme problem, så det var åbenbart der, trangen var kommet fra.

En kvinde harmoniserede de energier, der gennem livet var kommet fra hendes mor, og samtidig den strøm, der ubevidst gik fra hende til moderen. Der går altid livslangt energistrømme mellem forældre og børn. Dagen efter kom moderen spontant på besøg og forærede hende en sum penge, hvilket hun aldrig havde gjort før. Hun harmoniserede tilsvarende i forhold til en ekskæreste. Nogle dage efter dukkede han op og ville gerne genoptage forholdet, men det var ikke det, der havde været hendes hensigt. Da kurset ikke havde givet redskaber til at genskabe disharmonien mellem dem, måtte hun løse dette problem på anden måde.


SKOLEN PÅ MØLLEGÅRDEN A/S • MØLLEGÅRDSVEJ 3 • 4320 LEJRE • TLF. 46497731 MOBIL 31797731 • CVR. 17642804
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!